En seksårig mørkhåret dreng fik et chok for livet, da han så sin far blive holdt nede af et hav af uniformerede mænd i en forstad til Bagdad i Saddam Husseins Irak.

Den lille dreng forsøgte at hjælpe sin far. Der blev svaret igen med et hårdt slag i hovedet fra bagsiden af en af mændenes pistoler, og både far og søn blev hevet med på stationen.

To dage tilbragte de i en celle med 15 til 20 andre, og sulten mættede de med grød og knastørt fladbrød.

Derefter blev drengen bragt hjem. Han måtte sige farvel til sin far uden at vide, om han nogensinde ville få ham at se igen.

I dag er den lille dreng en 32-årig mand ved navn Dulfi Al-Jabouri. Måske siger hverken navnet eller ansigtet dig umiddelbart noget, men hans cv vil med stor sandsynlighed få dig til at tænke: "Ah, det er da ham".

For med roller i store danske film som 'Nordvest', 'Krigen' og 'Underverden' og tv-serierne ’Broen’ og ’Bedrag’ har skuespilleren været med i hædrede filmprojekter, der har solgt tusindvis af biografbilletter.

Og nu er han i bedste sendetid iført spidse lædersko og skræddersyet tuxedo i 20. sæson af 'Vild med dans.'

Det skimmelfyldte kælderrum

For at forstå, hvem Dulfi Al-Jabouri er, skal vi tilbage til start 1990'erne i landsbyen Salman Bak, 20 kilometer syd for Bagdad i Irak.

Her blev han født og boede omringet af figen-, oliven- og granatæbletræer med køer og gæs og en hvislende flod, der løb ud i Tigris. Floden, der flugter ned langs hele landet. Idylliske omgivelser for en god, tryg barndom.

Faren drev en dadelsirupfabrik, men det var ikke alt, han lavede. Han var også aktivt medlem af oppositionspartiet og dermed en del af modstandsbevægelsen mod Saddam Husseins styre.

Det var der, at der en eftermiddag troppede 10 til 15 mænd op foran familiens lejlighed og arresterede faren for øjnene af den dengang 6-årige Dulfi Al-Jabouri.

Derfra var der ingen kontakt eller mulighed for at sikre, at han var i live. Familien forsøgte at få en ny hverdag og samtidig erkende tabet af en ægtemand og en far.

Vi vidste godt, at hun kom tilbage, men det føltes stadig som et svigt, fordi alt ved vores rejse var usikkert, uvist og utrygt

Dulfi Al-Jabouri

Halvandet år efter anholdelsen ringede telefonen, og en mandestemme for enden af røret sagde, at han var Dulfis far.

Dulfi Al-Jabouri troede ikke på ham i starten, men faren forklarede, at han var flygtet, og at de skulle møde ham i Danmark. Tre uger senere forlod Dulfi-Al Jabouri, hans lillebror og mor, alt, de nogensinde havde kendt til.

Han kan tydeligt huske flugten. En rejse med frygt, fare og stor uvished. Fra Irak tog de bussen videre til Jordan, hvor faren hjalp dem med et tilflugtssted.

I et mørkt kælderrum med skimmelsvamp og med vand piblende ned fra loftet, når det regnede, boede Dulfi Al-Jabouris familie, indtil de kunne rejse videre.

I en tidlig alder måtte han agere voksen og tilsidesætte egne følelser og behov. For han var det tætteste på at være '’manden i huset’', fortæller han.

Moren kunne være væk i ti timer dagligt. Døren blev låst, og tilbage sad Dulfi og hans lillebror. I dag ved Dulfi Al-Jabouri, at hun ordnede papirer og penge og den slags. Men fra et børneperspektiv efterlod hun dem.

- Vi vidste godt, at hun kom tilbage, men det føltes stadig som et svigt, fordi alt ved vores rejse var usikkert, uvist og utrygt, siger Dulfi Al-Jabouri.

Dulfi Al-Jabouri skulle være klippen, der trøstede lillebroren, selvom han havde samme følelser og frygt som ham. Og når moren kom hjem, tog han selv den voksne rolle i stedet for at blive trøstet af hende.

- Forestil dig, hvis hun kom hjem og var røv ked af det, og vi sad to børn og græd samtidig.

På hårdeste vis lærte han at udvise empati og rumme andres følelser, også over sine egne.

- Det er mit liv i nøddeskal – stadigvæk. Fixeren. Samleren. Storebroren.

Hvis familien eller venner skal samles i dag, er det Dulfi Al-Jabouri, der står for det. Men lige så meget som han er ekstrovert og nyder at samle de mennesker, han holder mest af, lige så meget har han behov for at lade op alene.

Det var bidende koldt, men magisk

Dulfi Al-Jabouri

- Hvis jeg har været sammen med en gruppe mennesker i længere tid, og jeg har været samlingsledet eller værten, har jeg brug for at trække mig i min lejlighed alene uden telefonen tæt på i dagene efter, siger han.

En ubevidst tyran

Halvandet år efter farens anholdelse gik den lille familie ud gennem glasdørene i Kastrup Lufthavn og blev modtaget af den far og ægtemand, de havde opgivet håbet om at se igen.

Det var nok den lykkeligste dag i skuespillerens liv.

Udenfor var jorden dækket af et meterhøjt snetæppe.

- Det var bidende koldt, men magisk. Jeg havde aldrig set sne før, siger Dulfi Al-Jabouri.

Familien kendte ikke noget til det land, de fra den dag kom til at kalde hjem.

- Folk, der gik tur med deres hund, var fascinerende, griner han.

For hvor han kom fra, var hundene løse som en slags vagthunde, og i byerne gadehunde. Her gik mennesker med deres hund som en aktivitet i sig selv.

I Holmbladsgadekvarteret på Amager fik familien en lejlighed. Et område, hvor under- og arbejdsklassen boede.

- Det var Johnny og Brian på knallerter, siger Dulfi Al-Jabouri.

Han talte ikke dansk, hvilket gjorde det noget nær umuligt at få venner, så han lærte det på seks måneder. Det gjorde, at han blev tolken til institutionsmøder og aftaler med kommunen.

- Det var presset, men nogen skulle gøre det. Forestil dig at skulle tolke din mors traumatiske oplevelser til en sagsbehandler, hvorefter vedkommende derudfra skulle vurdere en.

Det med skole og venner var svært, så han blev ubevidst "en tyran" for at få opmærksomhed. For negativ opmærksomhed var bedre end ingen.

- Det var et desperat råb om hjælp, siger skuespilleren.

Det resulterede i, at han tilbragte meget tid på rektors kontor.

Dulfi Al-Jabouri kunne hverken læse eller skrive, for han var ordblind. Han endte med at blive smidt ud og flyttede til specialskole i 8. klasse, hvor han for første gang i skoleregi blev mødt af forståelse.

Jeg fik at vide for første gang, at jeg var god til noget, og det føltes godt

Dulfi Al-Jabouri

Mødet med hans klasselærer blev et vendepunkt. Hun trængte igennem den hårde facade og nåede ind til det, der lå bag. En usikker dreng, der følte sig svigtet og alene.

Et socialt eksperiment

Dulfi Al-Jabouris karriere blev til ved en tilfældighed i 2009. Han gik på Handelsskolen og fulgte en dag sin ven til en casting, hvor casteren endte med at henvende sig til ham, fordi hun fandt ham interessant.

Han blev castet til spillefilmen ’R’ med Pilou Asbæk og Roland Møller på rollelisten, men efter at have læst manuskriptet var han ikke længere interesseret.

- Hvis jeg spillede rollen sådan, så ville mit miljø hade mig, siger han.

En fængselsfange, der læste Koranen og bad fem gange i døgnet og samtidig smuglede genstande i røven. Det virkede til, at man havde taget alle stereotyper om indsatte og mænd med anden etnisk baggrund og konstrueret én karakter, ifølge skuespilleren.

- Det kom for langt væk fra virkeligheden, forklarer han i dag. Derfor sagde han nej tak.

Det endte med at give pote. For rollen blev omskrevet, og han fik ros.

- Jeg fik at vide for første gang, at jeg var god til noget, og det føltes godt.

I starten af hans karriere var han ofte i spil, når det gjaldt rollen som bandemedlem eller taxachauffører. Men det var ikke det, han ønskede.

De roller får han ikke længere tilbudt. Selv tror han, at det er, fordi han netop har gjort en dyd ud af at sige pænt nej tak.

- Når man ser ud som mig, skal man igennem den mølle, hvor man spiller klichéroller, og så er kunsten i virkeligheden at sige nej og være tålmodig bagefter. Men jeg tager også selv initiativ til nye projekter, hvis der ikke er noget, der byder sig.

For han er ikke specielt god til at stå stille.

Om Dulfi Al-Jabouri har været heldig eller har kæmpet sig til, hvor han er i dag, er han ikke helt sikker på.

- Nogen siger, det var et tilfælde, andre siger, det er skæbnen.

Han ved ikke selv, hvad han hælder til. Måske er det en kombination.

- Jeg er ikke konkurrencedreven med ting, jeg ikke er god til. Men hvis jeg er god, så er jeg i størst konkurrence med mig. Bagsiden er, at man kan komme til at tage ting for alvorligt, som kan være hårdt.

Så når klokken bliver 20.00 på fredag, og Vild med dans skydes i gang, vil han skrue ned for seriøsiteten, slippe lidt af kontrollen – og have det sjovt.

Se 'Vild med dans' fredag klokken 20.00 på TV 2 eller TV 2 Play.